Nyheder

Styrketræn mere effektivt med en vægtstang

Går du bare en lille smule op i styrketræning eller træner du jævnligt i et fitnesscenter, så kander du helt sikkert til flere af de mange forskellige muligheder, der er på markedet, når det kommer til styrketræning. Groft sagt findes der diverse maskiner, der er specialiseret til at træne enkelte eller specifikke muskelgrupper, og så findes der løse håndvægte og vægtstænger, hvor antallet af kg let og hurtigt kan ændres efter, hvem der skal træne, og hvilke øvelser som du skal lave.  

Som en helt ny i fitness verdenen eller indenfor styrketræning virker det måske ved første øjekast nemmest at gribe fat i maskinerne og få hivet nogle kg rundt i dem. Det er nemmere at tage fat på og du kan hurtigt komme i gang med at træne, da øvelsen er meget simpel og maskinen bygget til lige netop den øvelse. Du skal formentligt blot indstille den ønskede vægt eller modstand og så måske indstille maskinen efter din højde eller krop.  

Selvom fordele ved maskinerne er åbenlyse, så har løse håndvægte og en vægtstang en helt masse andre fordele, der kan effektivisere og forbedre effekten af din styrketræning. 

Bring flere muskelgrupper i spil 

Den typiske fordel ved en vægtstang eller de løse håndvægte er, at du typisk bruger flere muskler ad gangen, fordi du ikke blot skal trække med musklerne, men du skal også holde balancen og bevæge musklerne rigtigt. Derfor er der typisk flere muskelgrupper i spil, når du træner med en vægtstang.  

Derudover har en vægtstang og læse håndvægte den vigtige fordel, at de kan bruges til et utal af forskellige og varierede øvelser. Kun fantasien og kreativiteten sætter grænser for, hvordan du kan træne med en vægtstang. Du kan nemt sætte lav vægt på vægtstangen for dermed at kunne bruge den i nogle anderledes øvelser, hvor du kan træne mindre stærke muskelgrupper som for eksempel skuldrene eller underarmene.  

Selvom man kan bruge en vægtstang til ufattelig mange forskellige øvelser indenfor styrketræning, så er der dog nogle helt klassiske øvelser, som ofte går igen blandt de mest benyttede og mest populære træningsøvelser. To af dem er dødløft og squat.  

Gode øvelser med en vægtstang 

Som nævnt findes der mange muligheder for at lave forskellige øvelser indenfor styrketræning, når du arbejder med en vægtstang. Der er dog nogle ganske særlige og klassiske øvelser, som tit bliver nævnt i træningsblade og på blogs. Det gør de, fordi de kan laves af alle og fordi de træner mange forskellige muskelgrupper på en gang.  

Dødløft 

En af de mest klassiske øvelser med en vægtstang er dødløft. Her ligges stangen på gulvet foran dig. Du går ned i knæ og retter ryggen ud. Nu løfter du langsomt stangen op fra jorden til du står med næsten strakte ben.  

Squats 

En anden god øvelse med en vægtstang er squats. Her lægges en vægtstang på nakken. Du skal herefter langsomt gå ned i knæ med ret ryg til dine knæ er ca. 90 grader. Herefter rejser du dig op igen med strakt ryg.